Urternes Verden

Krydderurternes hemmelige verden:

De fleste af os har en masse krydderurter i skuffen eller på en hylde, som vi ikke udnytter fuldt ud. Vi bruger dem i maden og glemmer de har nogle andre egenskaber, som er meget nyttige at vide, dem vil jeg komme lidt ind på her.

Rosmarin:

Rosmarin har en lang historie som både køkken-, lægeurt og til kosmetisk brug.

Ved ceremonielt brug har den symboliseret trofasthed, venskab og erindring oh brudene vævede rosmarin i deres brudebuketter.

Ud over sin symbolske værdi, har planten været anvendt til hårpleje, samt som behandling af hovedpine, depression og iskiassmerter.

Rosmarin forbedrer kredsløbet og virker beroligende på nerve- og fordøjelsessystemet.

Rosmarin som lægeurt:

Berolige nervesystem eller stimulerer appetitten:

Du laver et udtræk ved at komme et par teskefulde tørrede blade i en kop og hæld kogende vand over, lad drikken stå tildækket et kvarters tid. Drik en kop 3 gange om dagen, men kun få dage ad gangen.

Hjælpe fordøjelsen på vej:

Lad kødet mørne let med en marinade med frisk rosmarin og supplere gerne med løg, hvidløg og persille.

Skelproblemer eller tør hårbund:

Lav en halv liters udtræk af frisk rosmarin og skyld håret med det efter hårvask.

Oregano: Luftvejsproblemer

Oregano har en imponerende historie som medicinsk plante. Hippokrates brugte urten til behandling af maveonde, luftvejsproblemer og antiseptisk brug. Oregano er stadig den urt man bruger ved halsbetændelse i Grækenland, i Østrig bruges den mod luftvejsproblemer og når nervesystemet driller. Et polsk forskerhold har fundet, at planten kan tilføje immunsystemet superkræfter og sammenlignes den med 50 andre urter kommen den klart på førstepladsen.

Salvie: Blærebetændelse

Hvis du lider af blærebetændelse og ikke kan komme af med det, så tag 2 spk. salvie i ½ liter varmt vand, lad det trække ½ time og drik det hen over dagen. Drik en halv liter hver dag indtil blærebetændelsen er væk. 

 

Rosmarin

Oregano